Kurser +

Nethe Plenge kan hjælpe organisationen med at tilrettelægge og gennemføre:

Kurser og temadage om

o   konflikthåndtering

o   dialog

o   samtale- og mødeledelse

 

Professionelle samtaler

o   gruppesupevision med fokus på samarbejde

o   supervision af den vanskelige samtale

o   coaching og konfliktcoaching

 

Møder og beslutningsprocesser

-       i teamet

-       på afdelingsniveau

-       sparring af ledere

 

Alt tilrettelægges i nært samarbejde med kunden.

 

Bøger

Samtalebogen – pt. udsolgt.  Om bogen her.

Henvendelse om brug af bogen til undervisning eller lignende brug af Samtalebogens koncept, send en mail til nethe @ plengenet.dk.

 

Mød konflikten – om mellemmenneskelige konflikter på arbejdet.

Hans Reitzel, 2008.

Læs mere her.

Læs professor Steen Hildebrandts anmeldelse her

Hånd om konflikten

Kan købes ved henvendelse til nethe @ plengenet.dk

Pris 180 kr. inklusive moms.

Hånd om konflikten henvender sig til mennesker, der arbejder alene, typisk mikro-indehavere.

Alle mennesker møder før eller siden konflikter i deres arbejdsliv, og det er ikke nødvendigvis dårligt. Konflikter kan gøre det væsentlige tydeligt, give indsigt og selvindsigt. Så konflikter skal ikke fjernes, men tages hånd om. I konflikter synes man ofte, at det er den anden part, der er noget galt med. Muligvis med rette. Men det er den, der oplever konflikten, der må tage fat i den. Og til det formål hjælper Hånd om konflikten.

Konfliktmægler og forfatter Nethe Plenge fører læseren gennem konfliktens univers og viser hvordan og med hvilke midler, man mere effektivt kan møde de konflikter, man bliver involveret i.
Nethe Plenge giver forslag til, hvordan man kan agere, når man er kommet over det allerførste slag i en konflikt, og man beslutter at handle med sin fornuft.

Udgivet 08-06-2007

Boganmeldelser

Else Hammerich  |  29. maj 2007 kl. 11:27

HÅND OM KONFLIKTEN
’Hånd om konflikten’ er en rammende titel, for i denne tiltalende brugsbog tager Nethe Plenge kyndigt, ligefremt og respektfuldt hånd om et mylder af konflikter, som mikrofirmaer kan møde.

Det er opmuntrende læsning, ikke kun på grund af det veloplagte hverdagssprog. Men mest fordi forfatteren viser, at konflikter ikke er nær så farlige og utilgængelige, som de kan synes på en dårlig dag. Tværtimod, de kan ofte lettes, åbnes og løses op, hvis man får indsigt i – og afprøvet – nogle fornuftige tankegange og metoder. Og det gør bogen.

Det særlige ved den er et væld af realistiske eksempler fra mikrouniverset, lige fra slående replikker til gennembearbejdede konflikthistorier, som fører hele vejen igennem til en bæredygtig løsning eller til en afklaret adskillelse.

Bogen er på sikker, faglig grund, uden lange teoretiske omveje. Den er morsom og samtidig seriøs, systematisk uden at blive firkantet, praktisk uden at være flad. Dens etik er fornem, men der moraliseres ikke. Den respekterer, at hvert menneske og hver konflikt er unik og fortæller samtidig noget alment om, hvordan det pinlige og pinagtige kan forvandles til en mere direkte og venlig relation til dem, man før var på kant med.

’Hånd om konflikten’ er noget så usædvanligt som en dybsindig håndbog.

Else Hammerich

 

Center for konfliktløsning  |  9. juli 2007 kl. 09:44

Center for konfliktløsning anmelder bogen og skriver blandt andet:

“Bogen er et solidt indblik i konflikterne og løsningerns verden med vægt på spørgsmål der udfordrer læseren og viser de mange valg, der ligger i spørgsnmålet. Håndteringen af en konflikt afhænger af de valg man træffer. At være god til at håndtere sine egne og andres konflikter handler om at være bevidst om valgene. Hånd om Konflikten er med til at bevidstgøre læseren og sætte gang i reflektionen.”

Læs hele anmeldelsen her:

http://www.konfliktloesning.dk/regado.jsp?type=document&id=152